Du kan sende børnene til købmanden, gå til frisøren og tale med den lokale håndværker

Dine dagligvarer er aldrig langt væk, børnene kan selv cykle efter fredagsslik, og du finder nemt en dygtig, lokal håndværker. En god pizza kan du også hente uden at skulle starte bilen.

Kort til dagligvarer og lokale erhverv

I Nørhalne har vi vores eget supermarked, eller købmand som det hedder, når byen er lille som vores.

Og nok er Nørhalne lille, men der er nok mere, end du regner med:

  • Købmand
  • Pizzeria
  • Frisører
  • Skønhedsklinik 
  • Håndværkere
  • Vognmand
  • Smykkedesigner
  • Kørelærer 
  • og flere andre
 
Se hvad og hvor, du finder butikker og erhverv i Nørhalne.
 

Købmanden giver byen liv

Det er ingen selvfølge for en by med 1.600 indbyggere at have sin egen købmand.

Men heldigvis har vi én.

Med en købmand i byen, er der altid et sted der er ‘åbent’, og hvor både store og små trygt kan tage afsted og handle.

I Nørhalne gør vi meget ud af støtte op om den lokale købmand, fordi den giver byen liv.

Nørhalne VVS

Nørhalne VVS er byens største virksomhed. 

Nørhalne VVS A/S er grundlagt i 1970 som enkeltmands-firma, og har med afdelinger i Nørhalne og Lindholm, i dag ca. 65 medarbejdere.

Vi har mange lokale håndværkere og erhvervsdrivende

Der er mange håndværkere, der har valgt Nørhalne som udgangspunkt for deres forretning. Derfor får du nemt et godt, lokalt håndværker-tilbud, du kan stole på.

Du finder også for eksempel kosmetolog og frisør i Nørhalne. 

Facebook-netværk for ehvervsdrivende

På Facebook findes en gruppe for erhvervsdrivende i Nørhalne og omegn, der hedder ‘Nørhalne Erhverv’

Butikker og erhverv i Nørhalne

Nørhalne har flere forskellige erhverv. Google er din ven, hvis du vil se en opdateret oversigt. Den finder du herunder.